
TANZANIA og ZANZIBAR
REJSENS HØJDEPUNKTER
To forskellige safariområder
Lake Manyaras træklatrende løver
En heldags safari på bunden af Ngorongoro-krateret.
Zanzibar hvide sandstrande og turkis blåt vand
PASSER DENNE REJSE TIL JER?
Hos Safarikompagniet anbefaler vi denne rejse til jer, der…
✔ gerne vil kombinere safari og Zanzibar uden en længere rundrejse gennem Tanzania.
✔ ønsker at opleve to forskellige safariområder, men samtidig have flest dage ved Det Indiske Ocean.
✔ skal på safari for første gang og gerne vil kombinere oplevelsen med en ferieform, I allerede kender.
✔ foretrækker en rejse med få skift af overnatningssted og begrænset transport mellem safariområderne.
✔ gerne vil have fem nætter på Zanzibar, hvor dagene er uden fast program, og I selv bestemmer, hvor meget I vil opleve.
Vi anbefaler, at I vælger en anden rejse, hvis I...
• rejser til Tanzania først og fremmest for safari og gerne vil bruge størstedelen af rejsen i safariområderne.
• gerne vil opleve Serengeti og have flere safaridage end de to dage i Lake Manyara og Ngorongoro.
• foretrækker en rundrejse gennem Nordtanzania, hvor safari er rejsens hovedindhold.
HVORFOR HAR VI SAMMENSAT REJSEN SÅDAN?
To dages safari og fem nætter på Zanzibar giver en kombination af safari og strand uden en længere rundrejse i Nordtanzania. Det gør rejsen særligt velegnet til den første rejse til Afrika og en rejse hvor fokus er på en kort intensiv safari, der kan kombineres med strand – og det hele indenfor 8 dage. Lake Manyara og Ngorongoro-krateret er valgt, fordi de ligger tæt på hinanden og kan opleves som en naturlig del af ruten fra Kilimanjaro til Karatu. Samtidig giver de to områder forskellige safarioplevelser: Lake Manyara byder på skov, åbne områder og sodasø, mens Ngorongoro-krateret er kendt for sine græssletter, søer og sumpområder. Tilsammen får I derfor en varieret safari på kort tid. To overnatninger i Karatu betyder, at samme lodge kan bruges til begge dage på safari. Flyet fra Arusha til Zanzibar forbinder safari og strand på en god og nem måde. Flyveturen er på 1 time. Fem nætter på Zanzibar giver fire hele dage uden fast program inden hjemrejsen.
HURTIGE FAKTA
Rejsetype
Privat Safari og strand
Program
8 dage
Safaridage
2 + 5 nætter på Zanzibar
Safariområder
Lake Manyara, Ngongoro krateret og Zanzibar
Overnatning
Lodge og hotel på Zanzibar
Transport
Privat 4x4 Toyota Land Cruiser og fly til Zanzibar
Velegnet til
Førstegangsrejsende, par og familier

HVAD VI OPLEVER
Lake Manyara Nationalpark
Rejsens første safari foregår i Lake Manyara Nationalpark allerede på ankomstdagen. Her kører vi gennem tæt skov og åbne områder langs sodasøen, mens vi søger efter blandt andet elefanter, flodheste, giraffer, bavianer og områdets mange fuglearter.
Ngorongoro-krateret
På rejsens anden dag bruger vi hele dagen på safari i Ngorongoro-krateret. Kraterbunden består af græssletter, søer, sumpområder og mindre skove. I løbet af dagen kører vi mellem de forskellige naturtyper og søger efter dyrene i de områder, hvor de typisk opholder sig.
Zanzibar
Efter safarien fortsætter rejsen til Zanzibar, hvor I tilbringer fem nætter ved Det Indiske Ocean. Dagene er uden fast program og kan bruges ved stranden eller på udflugter rundt på øen. Mange vælger at besøge Stone Town kultur og historie, tage på snorkeltur eller opleve nogle af Zanzibars krydderiplantager.

SÅDAN BOR VI
På safarien bor I to nætter på en lodge i det frodige højland ved Karatu. Herfra kan vi nå både Lake Manyara Nationalpark og Ngorongoro-krateret, uden at I skal skifte lodge mellem de to safaridage. Karatu er omgivet af kaffe- og frugtfarme, og opholdet giver også mulighed for at besøge en kaffefarm.
Vi har bevidst fravalgt overnatningsstederne på selve kraterkanten. Udsigten kan være imponerende, men priserne er væsentligt højere, og I oplever mindre af højlandet omkring Karatu. Vi prioriterer derfor en beliggenhed, der fungerer for begge safaridage og samtidig viser en anden side af det nordlige Tanzania.
På Zanzibar bor I på et strandhotel i den sydøstlige del af øen. Vi foretrækker dette område på grund af strandene og den mindre turistprægede stemning sammenlignet med Nordzanzibar. I bor dermed ved Det Indiske Ocean uden at være midt i et af øens mest besøgte ferieområder.

REJSENS RYTME
De første to dage er guidede og består af safari i Lake Manyara Nationalpark og Ngorongoro-krateret. Safarien begynder allerede på ankomstdagen, og den følgende dag bruges helt i krateret.
På tredjedagen kører I til Arusha og flyver videre til Zanzibar. Herfra er der ikke noget fast program. Rejsen skifter dermed fra to dage, hvor oplevelserne følger safarien og guiden, til fem nætter, hvor I selv vælger mellem strandliv og udflugter.
DAG FOR DAG
Dag 1 - 2 Lake Manyara og Ngorongoro-krateret
Dag 3 - 7 Zanzibar
Dag 8 Hjemrejse
PRIS FRA
kr. 25.300
Pris pr. person ved 4 rejsende. Ved 2 rejsende er prisen højere. Prisen varierer efter rejseperiode.
Se flere priser
Bestil denne safari
MED I REJSEN
✓ Fly fra Danmark til Tanzania og hjem fra Zanzibar
✓ Privat safari i 4x4 Land Cruiser med engelsktalende guide
✓ 2 safariovernatninger med helpension og parkafgifter
✓ Drikkevand på safarien
✓ Indenrigsfly Arusha–Zanzibar
✓ 5 nætter på Zanzibar med halvpension og lufthavnstransfer
EKSTRA
✕ Visum til Tanzania US$50
✕ Rejse- og afbestillingsforsikring
✕ Drikkepenge (ca. USD 15 pr. person pr. safaridag)
✕ Obligatorisk forsikring på Zanzibar ca US$45
✕ Turistskat på Zanzibar US$5 pr dag (afregnes på hotellet)
✕ Udflugter på Zanzibar
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL
Hvorfor har I valgt Lake Manyara frem for Tarangire?
Lake Manyara og Ngorongoro ligger tæt på hinanden og giver en god kombination på en kort safari. På den måde bruger I mere tid på oplevelser og mindre tid på transport. På vores længere Tanzania-safarier indgår Tarangire som en naturlig del af rejsen.
Hvorfor bor vi i Karatu og ikke inde i Ngorongoro-krateret?
Karatu ligger tæt på Ngorongoro og er et godt udgangspunkt for safarien. Samtidig giver området flere valgmuligheder for stemningsfulde lodges og en rolig afslutning på dagen efter oplevelserne i krateret.
Hvorfor flyver vi fra Arusha til Zanzibar?
Arusha er det naturlige udgangspunkt for fly til Zanzibar. Flyveturen sparer mange timers transport og gør overgangen fra safari til strand både enkel og behagelig.
Er Zanzibar det rigtige valg efter en safari?
For mange er kombinationen af safari og strand den perfekte afslutning på rejsen. Efter nogle oplevelsesrige dage på safari giver Zanzibar mulighed for at slappe af ved Det Indiske Ocean eller opleve øens kultur og historie i et roligere tempo.
KORT OVER TUREN












